Arbejdsgruppen for Bådehavnsgade Syd
Hvad vil vi?
Lokaludvalgets største interesser er at sikre, at både Tippen og Fiskerhavnen fortsat vil kunne fungere som natur- og kulturområder, samt at det skal være muligt trafikalt at komme ind og ud af området.
Derfor arbejder vi på, at der kommer en lavere bebyggelsesprocent, så der kommer færre beboere. Vi har også fokus på at byggehøjderne ud mod Tippen og Fiskerhaven bliver lavere end i områdets midte.
Læs mere om vores prioriteter her: Vores input til byudvikling af Bådehavnsgade Syd
Hvad gør vi?
Vi har nedsat en arbejdsgruppe for Bådehavnsgade Syd, der forsøger at påvirke den kommende lokalplan ved at gå i dialog med forvaltninger, grundejere og politikere.
Aktuelt mødes vi med grundejerne i Bådehavnsgade Syd og repræsentanter for Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen. Og vi har inviteret politikere til området, for at sætte dem ind i forholdene.
Vi har haft foretræde for politikerne i Teknik-og Miljøudvalget i forbindelse med den politiske behandling af startredegørelsen for Bådehavnsgade Syd, hvor vi har præsenteret vores bud på, hvad der er vigtigt i den kommende lokalplan. Startredegørelsen blev heldigvis annulleret i slutningen af 2025.
Lokaludvalget arrangerede "Inspirationsmøde om Bådehavnsgade Syd" den januar 2026. Input fra inspirationsmødet vil blive brugt til at formulere Sydhavnens vision for Bådehavnsgade Syd. Lokaludvalget har valgt at materialisere visionen som en udstilling og en publikation. Udstillingen BÅDEHAVNSGADE MED KANT kunne opleves i Sydhavn Genbrugscenter i perioden 19.-31. maj 2026.
Hvem er vi?
Arbejdsgruppen består af 11 personer, hvoraf 10 er medlemmer af lokaludvalget.
Hvad kan du gøre?
Bland dig, når der bliver holdt borgermøder eller stormøder i lokalområdet.
Alle borgermøder og lignende bliver annonceret på vores hjemmeside og på vores Facebook-side.