Har du set udstillingen BÅDEHAVNSGADE MED KANT?

Vi har samlet input fra borgermøder, fageksperter og lokaludvalgets egne perspektiver i en udstilling, det viser hvordan en udvikling af Bådehavnsgade Syd kan se ud.

Se udstillingen i Sydhavn Genbrugscenter til og med den 31. maj 2026 i genbrugscentrets åbningstider.

Enkelte tekstpassager fra artiklen er hentet direkte fra visionen og er formuleret af arkitekterne fra Atelier for Byers Rum og Drømmekontoret.

Sydhavnernes perspektiver 

Bådehavnsgade Syd er et område som nu er udpeget som byudviklingsområde. Kgs Enghave Lokaludvalg har gennem længere tid arbejdet med Bådehavnsgade Syd og på at skabe en vision for området - en vision som bygger på sydhavnernes input og perspektiver. Nu kan du opleve, hvordan visionen har taget form, når vi indtager Sydhavn Genbrugscenter med udstillingen "Bådehavnsgade med kant". Vi har fået hjælp fra arkitekterne Knud Aarup Kappel fra Atelier for Byers Rum og Lauge Floris fra Drømmekontoret og. De har hjulpet os med at få visionen materialiseret som udstilling og en skriftlig publikation.

Visionen er anderledes end, hvad man typisk ser. Det er nemlig en vision skabt af idéer fra lokale kræfter, beboere og andre aktører, der aner en byudvikling, der kan gøre Bådehavnsgade Syd uigenkendelig eller så gentrificeret at lokale ikke kan flytte hertil. Denne vision har derfor til formål at vise, hvordan der kan byudvikles i sydhavnen ud fra Sydhavnens særlige identitet, historie og værdier. Til vores arbejde med visionen for området, har vi afholdt et meget velbesøgt borgermøde i Sydhavnens Genbrugscenter, hvor næsten 100 engagerede borgere deltog i forskellige workshops, kom med mange og mangfoldige input og repræsenterede områdets egenarter og diversitet. 

Hvad indeholder visionen ”Bådehavnsgade med kant”?

Visionen er anderledes end, hvad man typisk ser. Det er en vision skabt af idéer fra lokale kræfter, beboere og andre aktører, der med den tidligere startredegørelse (som blev annulleret i 2025) for Bådehavnsgade Syd aner en konventionel og visionsfattig byudvikling, der kan gøre Bådehavnsgade Syd uigenkendelig eller så gentrificeret, at lokale ikke kan flytte hertil.

Visionen skal være en medspiller i udviklingen af området. Byudvikling i København er fyldt med dilemmaer, hvor stigende priser og forandring af det vi kender, er blevet en normal – denne vision peger på nogle greb, der gør at vi ikke mister området omkring Bådehavnsgade Syd, men får mere af det.

For at skabe en vision for fremtiden i Bådehavnsgade Syd området, er det væsentligt at se området i en større kontekst og trække på en bredere inspiration og opmærksomhed fra omkringliggende områder som Fiskerhavnen og Sydhavnstippen samt fra det gamle Sydhavn og den nye Stejlepladsen. Samtidig skal en god vision tage afsæt i nutiden og pege ind i fremtiden på flere niveauer – den bør ud over bygninger og bygningskarakteristika også omhandle en forståelse for traditioner for, hvordan mennesker lever i Sydhavnen i form af fællesskaber, samlivsformer og forskellige boformer, behov for frirum og udfoldelsesmuligheder og for at kunne sætte forskellige præg på lokalområdet.  

8 dogmer for byudviklingen

Bådehavnsgade med kant kræver at vi sætter barren højt i alt hvad vi gør. For at holde fokus har vi udviklet en række dogmer for områdets fremtid – dogmer der i bydeform sætter fokus på en række vigtige parametre og tematikker.

Dogmerne for Bådehavnsgade med kant:

Bevar den eksisterende arkitektur
Al eksisterende byggeri skal bevares som udgangspunkt for kommende udvikling. Den eksisterende arkitektur kan renoveres, transformeres eller indgå sammen med nye bygninger. Den eksisterende arkitektur kan typisk være erhverv, værksteder, kunstneriske miljøer, billige lokaler til start-ups og ny energi, erhvervs-, atelier- eller værkstedsboliger og fællesrum til boliger i forskellige skalaer, så vi kan bo mindre og flere sammen, kulturtilbud mm – og noget andet end boliger. Nedrivning må ikke finde sted - Flytbare midlertidige bygninger kan flyttes.

Mangfoldig og nænsom ny arkitektur
Ny arkitektur skal være hensynsfuld overfor det, der findes i området i forvejen. Den nye arkitektur skal have Sydhavnens skala og være medskaber af en blandet og oplevelsesrig by. Den nye arkitektur skal dermed give noget tilbage til byen også i forhold til et boligudbud der skal være mangfoldigt. Den nye arkitektur kan bygges ind i den eksisterende, stå ved siden af og skabe mere intime rum, eller stille sig ovenpå.

Blandet by – maximalt mix af funktioner
Bådehavnsgade Syd skal være et blandet og oplevelsesrigt kvarter. I fremtidens Bådehavnsgade Syd ligger kvarterets funktioner blandet, hulter til bulter imellem hinanden og deles om pladsen. Små nye erhverv og funktioner kan opstå i de eksisterende bygninger pga. lav husleje og de funktioner, der ofte forsvinder i ny byudvikling holdes indenfor området, hvor de hører til og får følgeskab af nye. Det er Sydhavnsk! Området rummer fremover mulighed for indkøb og dagligvarer, indrettet i dele af den eksisterende industriarkitektur eller i nyt byggeri, når det bliver uden de sædvanlige ”døde” facader.

Et kvarter for lette trafikanter
Bådehavnsgade Syd skal primært være for lette trafikanter. Der er nok trafik i Sydhavnen allerede – byudvikling i Bådehavnsgade Syd skal vise vejen for at vi godt kan bo og arbejde mange sammen uden at biler og lastbiler skal fylde. I Bådehavnsgade Syd er vi først fodgængere, så cyklister og brugere af kollektiv transport.

Kulturelt omdrejningspunkt
Sydhavnens Genbrugscenter skal være en kulturel aktør i området. Kulturudvikling indenfor genbrug, materialebevidsthed og ændrede forbrugsmønstre kan danne udgangspunkt for et fremtidigt kulturkvarter, hvor menneskers lyst til at udvikle miljøer og aktiviteter sammen kan få rum, plads, ude og inde og befolke et ambitiøst hus. Nye aktører kan komme til og gårdrummet kan delvist overdækkes. Ønsket om en svømmehal i området kan indpasses her, måske som et friluftsbad der kan overdækkes i vinterhalvåret.

Egenart(er) – i flertal
Bådehavnsgade Syd skal rumme mange egenarter. Områdets forskellighed og mangfoldighed i dag, er et vigtigt afsæt for fremtiden og skal udvikles med nænsomhed, omhu og forståelse for det sydhavnske. Trifolium, Sidste Mole, Citroen-bygningen, værksteder m.fl. er eksempler på stærke egenarter, der allerede findes i området – flere kan komme til hvis vi gøder jorden på den rigtige måde og arbejder bevidst med at områdets fremtid skal være kompleks, fællesskabsbaseret og lokalt forankret.

Grøn og blå byudvikling
Bådehavnsgade Syd skal være blå og grøn. Området har store og markant naboer i Sydhavnstippen og Fiskerhavnen og Sydhavnstippens Hundegård er Bådehavnsgade Syds selvgroede grønning. Det grønne, det blå og det rekreative er nærmeste nabo og vidunderlige kulturmiljøer. Udviklingen i Bådehavnsgade Syd skal være med til at skabe bedre overgange og koblinger, give plads til det grønne og det blå og understøtte at kulturmiljøerne fremover bliver tydeligere kulturbærere lokalt, for hele Sydhavnen og for København. I Bådehavnsgade Syd vil vi gerne have gæster på besøg i vores område og øge kendskabet til og værdien i vores kulturmiljøer.

Eksperimenterende bykvarter
Bådehavnsgade Syd skal bygge by på en ny måde. Byudviklingen trænger til nye takter, hvor overraskende og livfulde kvarterer kan opstå uden at det er på bekostning af det, der allerede findes. I Bådehavnsgade med kant vil vi afprøve hvordan vi kan bo sammen på nye måder, dele mere og fylde mindre. Tage afsæt i det der findes og ikke rive ned, men lægge til. Vi vil finde andre måder at bevæge os rundt på end i biler. Bådehavnsgade syd skal være eksperimentets bydel, hvor andre kommer på besøg for at se hvordan vi laver en generøs by.

Byudvikling i Bådehavnsgade Syd

Bådehavnsgade Syd er udlagt som byudviklingsområde og der er planlagt byggeri af boliger og erhverv. Kommunen skal til at lave en lokalplan for området, en lokalplan som bestemmer hvor meget og hvad der må bygges. Som mange nok husker, blev der vedtaget en startredegørelse for området og denne startredegørelse lagde op til at der skulle være en bebyggelsesprocent på op til 150% og en max bygningshøjde på 24 – og blandet med boliger og serviceerhverv - en såkaldt C2- ramme i kommuneplanen.  En C-ramme indeholder både boliger og serviceerhverv og lokalvalget håber at det lokale erhvervsliv kan få lov til at fylde en del i det nye Bådehavnsgade-kvarter. Til sammenligning er Stejlepladsen lige overfor en såkaldt B4-ramme i kommuneplanen – et område som er udlagt til boliger. Denne ramme tillader en bebyggelsesprocent på op til 150% og betegnes som en et område med boliger med høj tæthed. Denne bebyggelsesprocent ser vi gerne blive markant lavere – og det er blandt andet et af de input vi præsenterer i visionen for Bådehavnsgade Syd. Det kan virke lidt teknisk, men rammerne i kommuneplanen er nemlig altafgørende for hvor højt og meget der må bygges i et område. 

Vi håber visionen Bådehavnsgade med kant vil inspirere politikere og andre beslutningstagere til at tænke sig om og vælge en alternativ måde at byudvikle vores elskede kvarter her i Sydhavnen! 

Den samlede publikation over visionen bliver offentliggjort her på siden og vil senere blive udgivet som en trykt publikation.