Slangehoved

Dansk navn: Slangehoved

Latinsk navn: Echium vulgare

Familie: Rubladfamilien

Status: Almindelig

Beskrivelse: Dens blomster med den hvide griffel, der er spaltet i spidsen som en Slangetunge midt i en slangemund, har givet planten dens danske navn og er karakteristiske.

Den har lang, kraftig pælerod og er 2-årig og har kraftig pælerod. 1. år dannes en roset af lange, smalle ruhårede blade med bølget rand. 2. år kommer en rank, indtil meterhøj ruhåret til småtornet stængel med smalle blade og endende i en smal blomsterstand sammensat af spiralkrummede svikler.

Blomsterne er tragtformede og først rødlige, men siden mørkt himmelblå eller sjældnere lysere til hvide. 
Kronen er 2-læbet med de 2 øvre flige større end de øvrige. Den i spidsen kløvrede griffel og de 4 af støvdragerne stikker ud af blomsten, medens den 5. og øverste er kortere end kronen.

Bestøver: En 2-årig urt med insektbestøvning.

Levested: Den er almindelig på ikke alt for næringsrig jord, der blottes og forstyrres nu og da som baneskråninger, vejkanter o.l.

Fun fact: Etymologi:
Echium er er af gammel græsk ekhion=slange og sigter formentlig til de slangeformet indrullede svikler i blomsterstanden.

Vulgare (latin)=almindelig.

Det danske navn Slangehoved skyldes om nævnt den spidsen kløvede griffel, der giver mindelser om et slangehoved med de kløvede Slangetunge i spidsen.

Det er en gammel lægeplante, som i oldtiden har været anvendt mod slangebid (signaturlæren: blomsten havde en kløftet Slangetunge, griflen, i midten). Roden indeholder forskellige alkaloider og desuden det samme røde farvestof som findes hos Rynket Stenfrø. Tørrede planters rødder farver det papir rødt, som de ligger på; farvestoffet har været brugt til sminke.

Kilde: Naturbasen.dk