Bakkenellike
Dansk navn: Bakkenellike
Latinsk navn: Dianthus deltoides
Familie: Nellikefamilien
Status: Almindelig
Beskrivelse: 10-20 cm. høj. Bakke-nellike vokser i løse tuer med korte nedliggende skud. Stænglerne er blågrønne, spinkle og fint hårede. Bladene er modsat stillede, og smalt lancetformet. De er ca. 1,5-3 cm. lange og 1-2 mm brede med randhår. Bakke-nellike blomstrer juni-august. Blomsten er femtallig. Farven er lyserød med en mørkere ring tæt ved svælget.
Biologi: Flerårig plante.
Levested: Tør, kalkfattig, sandet bund på skrænter, overdrev, enge og heder. Den foretrækker solåbne steder med lav vegetation.
Kilde: Naturbasen.dk