Hjælp til dit projekt
Så kan lokaludvalgets sekretariat måske hjælpe dig. Vi ved ikke alt om alt, men vi ved meget om meget. Og hvis vi ikke selv ved det, er der en pæn sandsynlighed for, at vi i hvert fald ved hvor du skal gå hen for at blive endnu klogere.
Vi kan selvfølgelig særligt hjælpe dig til at blive klogere på de krav og kriterier der er, for lokaludvalgets egne puljemidler og det rådgiver vi med glæde om.
Men hvis dit projekt ikke lige passer ind i vores puljer, kan vi måske hjælpe dig på vej til, hvor du ellers kan søge støtte eller få egentlig projektrådgivning. Københavns Kommune har rigtig mange puljer til forskellige typer af projekter og aktiviteter, bl.a. støtte til frivilligt socialt arbejde, ældreklubber, billed- og scenekunst og meget mere. Se for eksempel denne side med links til forskellige puljer, hvor du kan søge kultur- og projektstøtte. Tit vil vi også have kendskab til andre puljer eller netværk. Det kan vi (ofte) gøre dig klogere på. I sekretariatet har vi også viden om lokale miljøaktiviteter som f.eks. Partnerskabet Tippen Syder.
Så tøv ikke med at skrive eller ringe til os, så peger vi dig i den rigtige retning!
Mail: kgsenghavelokaludvalg@okf.kk.dk
Puljemedarbejderens tlf: 23 46 33 16 (Telefontid: mandag kl. 9-17 og tirsdag kl. 10-15)
Skab din by
Du kan også orientere dig i nogle af de mange muligheder for at skabe dit eget projekt, søge projektstøtte eller få indflydelse på kommunen på hjemmesiden Skab din by.
Andre lokale aktører, som måske kan være relevante for dig
Frivilligcenter Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby - hjemmeside
De kan hjælpe med fundraising, projektudvikling og frivilligt arbejde, og har specifikt kendskab til Sydhavnen.
Karens Minde Kulturhus - hjemmeside
"Sydhavnens slot" som huser et væld af foreninger, bibliotek, lokaler, aktiviteter, arrangementer, spillestedet Klein, café og meget andet i de smukke omgivelser omkring Karens Minde Aksen.
Sydhavn Teater - hjemmeside
Bydelens lille storbyteater, der "helt bogstaveligt er vokset ud af kvarteret" og "ønsker at favne mangfoldigheden og gribe energien."
Er du lokal aktør og vil du gerne figurerer her så kontakt os.
Puljer og fonde
Der findes en masse forskellige puljer og fonde, du kan søge for at få realiseret dit projekt. På Københavns Kommunes hjemmeside kan du bl.a. finde en alfabetisk oversigt over fonde, og der findes også andre sider, hvor du kan finde den fond, der passer til dit projekt/arrangement.
Overblik over Københavns Kommunes støttemuligheder til projekter og kulturelle aktiviteter.
Snabslanten
Unge mellem 13-30 år der er bosat i København kan søge penge hos Snapslanten – en pulje, der er målrettet projekter for unge, der ikke overstiger 30.000 kr.
Tilskudsmuligheder for folkeoplysende foreninger
Hvis du er en del af en forening, der er godkendt som folkeoplysende forening, har Københavns Kommune forskellige tilskudsmuligheder.
Fonde.dk
Her finder du en bred oversigt over puljer og fonde