Vil du være frivillig til Høstpicnic?

Vi er begyndt at glæde os til årets Høstpicnic på Sydhavnstippen og vi kan godt bruge nogle frivillige til at hjælpe os.

Høstpicnic er et helt særligt arrangement - hvor vi samles om alt det fine som Sydhavnstippen har at byde på. Høstpicnic er et hyggeligt arrangement som egner sig for hele familien. Som frivillig kan du være med til at gøre arrangementet til en succes og få en god oplevelse med hjem.  

På programmet har vi blandt andet:

  • Sun print workshop
  • Ponyridning
  • Æblemosteri
  • Frøsamletur
  • Fugletur
  • Tur til Bådehavnsgade
  • Smagsprøver på mad og drikke
  • Salg af garn fra lokal uld
  • Fladbrød på bål
  • Kæmpesæbebobler
  • Bioblitz
  • Besøg hos bierne 

Se programmet her

Tid og sted for Høstpicnic:
Sydhavnstippen ved Naturskolen (Fragtvej 9), 2450 KBH SV
Lørdag den 19. september kl. 11-15*
*Vi har brug for hjælp i tidsrummet kl. 10-15.30 (men du behøver ikke være der hele tidsrummet) 

På Høstpicnic på Tippen har vi brug for din hjælp til følgende aktiviteter:

  • Opstilling af boder
  • Æblemosteri
  • Hente vand og andre praktiske ting
  • Tænde og passe bålet, hvor vi bager fladbrød (børneaktivitet)
  • Kværne mel og lave dej til fladbrød (børneaktivitet)
  • Sæbebobleværksted (børneaktivitet)
  • Oprydning

Tilmeld dig som frivillig via Kulturens Frivillige her (Man skal oprette sig som bruger)

Alternativt kan du tilmelde dig som frivillig ved at skrive til sekretariatet på kgsenghavelokaludvalg@okf.kk.dk