Kom til borgermøde om Ny Skole på Sluseholmen
Det er et internationalt hold at arkitekter og rådgivere, der står bag den nye skole, der skal ståfærdig senest 1. januar 2024.
I den netop offentliggjorte presse meddelelse står der: "Vinderforslaget indfrier ikke blot kommunens vision om en grøn byskole og et samlingspunkt for borgerne. Når skolen er bygget, har København også fået et nyt arkitektonisk vartegn."
Blandt beslutningstagerne blev der lagt vægt på, at vinderprojektet ikke bare er grøn, fordi der vokser vedbend på parkeringshusets facade. Det grønne bliver en integreret del af skolens pædagogik og måden, borgerne kan bruge skolen. Overalt indtænkes læringsmiljøer, hvor man kan bevæge sig frit fra de indendørs rum og ud til tagets terrasselandskab og skolehaver. Det skal være med til at sikre et liv med et dynamisk fokus på natur og bæredygtighed.
Dertil er der i tegningerne lagt vægt på, at bygningen skal kunne bruges af det lokale foreningsliv efter skoledagens afslutning. Der er således tænkt nøje over adgangsforholdene til skolen, så de også tilgodeser fritidsbrugere af lokalerne. Samlet ønskes en skole og en bygning med fokus på samskabeles og ejerskab blandt både elever, lærere og fritidsbrugere.
På mødet vil der være repræsentanter fra ledelsen af den nye skole, arkitekterne bag den nye skole og Kgs. Enghave Lokaludvalg.
Program i hovedtræk:
• Velkomst v. Byggeri København
• Mød Sluseholmens første skoleklasse og vær med i konkurrencen om at finde skolens nye navn
• Mød Kongens Enghave Lokaludvalg og hør, hvorfor de pegede på vinderprojektet
• Mød vinderholdet og se tegningerne til den nye skole
• Tal med vinderholdet, skolen, Lokaludvalget og kommunens folk ved temaborde
Borgermødet foregår på Teglværket kl. 17-19. Alle er velkomne – både børn og voksne.