Hvad mener I om tilbygning af altaner?
Vi har fået et forslag til nye retningslinjer for altaner i høring. Med de nye retningslinjer for altaner i København vil det betyde, at altaner fremover bliver mindre, og at der vil blive givet tilladelse til betydeligt færre altaner, særligt mod gaden på ældre bygninger fra før 1920. Baggrunden er hensyn til underboens dagslys, gadefacaderne på ældre bygninger og brugen af de fælles gårdrum.
I høringsforslaget ligges der bl.a. op til følgende
- På bygninger bygget før 1856 tillades ikke etablering af nye altaner, hverken mod gaden eller gården
- På bygninger med en SAVE-værdi på 1-3 ( bevaringsværdige bygninger) tillades ikke etablering af nye altaner mod gaden
- På facader med mange dekorationer tillades ikke nye altaner
- I gader smallere end 14 m tillades altaner ikke på bygninger fra før 1920
- Altaner skal placeres systematisk på en måde der forholder sig til facadens oprindelige arkitektoniske kvaliteter
Nederst på siden finder du det samlede forslag til ændrede retningslinjer for altaner, der er i høring.
Hvad mener du?
Før vi svarer, vil vi gerne have dit input. Det gør vi igennem vores borgerpanel, hvor vi fredag d. 13. november sender et spørgeskema ud, hvor du kan fortælle os, hvad du mener om de nye retningslinjer for altaner.
Svarene bruger vi i vores høringssvar, som vi sender ind til Teknik- og Miljøforvaltningen senest d. 16. december.
Tilmeld dig vores borgerpanel
Du kan tilmelde dig vores borgerpanel her. Derefter får du tilsendt en mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding.
Tak for dit svar!