Få indflydelse på fremtidens biblioteker i Kgs. Enghave
Den fremtidige biblioteksplan skal sætte retningen for udviklingen af alle Københavns Biblioteker, og du kan som borger være med til at præge denne udvikling.
Du kan komme med gode forslag til, hvordan Københavns Biblioteker bliver endnu bedre, samt høre om hvilke udfordringer bibliotekerne står overfor.
Ideerne fra mødet skal bidrage til udviklingen af den kommende biblioteksplan for hele Københavns Kommune. Der bliver dog også mulighed for at drøfte dit lokale bibliotek.
Kultur V sørger for børneunderholdning fra kl. 16.30-18.30, og der er børnevenlige snacks til små rumlende maver. Tilbuddet egner sig bedst til børn fra 7 år, da det måske foregår på en anden etage end selve borgermødet.
Borgermødet arrangeres af Kultur V, Valby Lokaludvalg, Vesterbro Lokaludvalg og Kgs. Enghave Lokaludvalg.