De 15 foreningsmedlemmer til lokaludvalget er fundet!
Vi er stolte over at kunne præsentere 15 seje og engagerede nye foreningsmedlemmer i Sydhavnen. Det har været et valg, hvor kandidatfeltet har været enormt stærkt, og det betyder, at der desværre ikke er plads til alle dem som brænder for Sydhavnen og som har stillet op til valget. Det er positivt at mærke den store interesse for lokaldemokratiet og for at engagere sig i lokale sager. Heldigvis kan man stadigvæk deltage aktivt i lokaludvalgets arbejde ved fx at deltage i arbejdsgrupper og i vores aktiviteter. Det er også muligt at blive suppleant.
42 foreninger har stemt med op til i alt 9 stemmer hver. Der er blevet afgivet 289 stemmer i alt. Det er første gang, vi prøver at have et såkaldt ”kampvalg” her i Kgs. Enghave Lokaludvalg, og det er derfor nyt for os at have et valg og en afstemning. De 15 nyvalgte foreningsrepræsentanter herunder står oplistet efter flest antal stemmer. For flere kandidater har der været stemmelighed, hvorfor disse fremgår i samme felt, f.eks. 3 & 4.
De 15 nye foreningsrepræsentanter er:
| 1. Jan Mathisen, Forening: Sydhavnens Venner Interessegruppe: Bolig, miljø og erhverv |
| 2. Tina Tarpgaard, Forening: Fællesskabet Bavnehøj Interessegruppe: Børn, unge, idræt, kultur og fritid |
| 3. og 4. John Andersen, Forening: Det Grønne Knæ Interessegruppe: Bolig, miljø og erhverv Hanne Bierring, Forening: HF Frederikshøj Interessegruppe: Bolig, miljø og erhverv |
| 5. Julie Simone Nielsen, Forening: Forældrerådet i Børnehuset Scandiagade Interessegruppe: Børn, unge, idræt, kultur og fritid |
| 6. Lars Michael Reiff, Forening: Sydhavnsforeningen Interessegruppe: Ældre, sundhed, social og integrationsområdet |
| 7., 8. og 9. Michael Poulsen, Forening: AKB Frederiksholm Karré 3 Interessegruppe: Ældre, sundhed, social og integrationsområdet Marie Storr-Paulsen, Forening: Børnenes Dyremark Interessegruppe: Bolig, miljø og erhverv Anders Stub, Forening: Foreningen Renden& Guldkysten Interessegruppe: Bolig, miljø og erhverv |
| 10. Dorthe Eren, Forening: Karens Minde Kulturhusforening Interessegruppe: Børn, unge, idræt, kultur og fritid |
11. og 12. Max Kim Tobiasen, Forening: Motorbådsklubben West |
13. og 14. Elisabeth Munck, Forening: Boligforeningen 3B Støberigade |
| 15. Richard Schalburg, Forening: E/F Teglværkshavnen Sømærk Interessegruppe: Bolig, miljø og erhverv |
Ud over de 15 foreningsmedlemmer kommer det nye lokaludvalg også til at bestå af 10 politisk udpegede medlemmer. Et fra hvert af de partier, der er valgt ind på Rådhuset.
Det nye lokaludvalg skal endeligt godkendes af Københavns Borgerrepræsentation den 26. marts 2026.
Suppleanter
Hvis man ikke er blevet valgt ind i lokaludvalget, kan man vælge at være suppleant. Under lokaludvalget er der tre suppleantlister. Én for hver interessegruppe. Når der er afbud til et lokaludvalgsmøde fra et medlem, indkaldes 1. suppleanten fra den suppleantliste medlemmet er valgt i.
Her er de tre suppleantlister og indkaldelsesrækkefølgen:
Børn, unge, idræt, kultur og fritid
1. Sofie Ilsøe Sjöblom, Forening: KFUM-Spejderne i Danmark
2. Anna Katharina Rosenblad, Forening: Skolebestyrelsen på Ellebjerg Skole
3. Claire Bugni, Forening: Pladsforeningen Vej 10
4. Joan Røge, Forening: E/F Kalvebodhus
Ældre, sundhed, social og integrationsområdet
1. Steen Eriksen, Forening: Foreningen Enghave Kanal
Bolig, miljø og erhverv
1. Sif Stokholm, Forening: Ejerforeningen Vestervænget
Tag godt imod dit nye lokaludvalg!
Hvis du har spørgsmål til valget, er du velkommen til at kontakte sekretariatet på Kgsenghavelokaludvalg@okf.kk.dk.