Begrænsning af biltrafikken i Valbyparken
Uhensigtsmæssig parkering og kørsel i Valbyparken
Kgs. Enghave og Valby Lokaludvalg har grønne fællesinteresser i Valbyparken, hvor en del af Sydhavnens haveforeninger er placeret, og hvor borgere fra hver bydel har deres daglige gang og væren sammen med besøgende fra omkringliggende bydele.
Jævnligt modtager vi borgerhenvendelser om parkeringsproblemer i parken og nærområde samt uhensigtsmæssig kørsel i parken, der er til fare og gene for andre. Problemstillingen blev gentaget ved borgerinddragelsesprocessen i forbindelse med etableringen af den nye strand i Valbyparken og giver anledning til et tæt samarbejde med Valby Lokaludvalg.
Vi samarbejder med Valby Lokaludvalg om problematikkerne og har været en del af Parkbrugerrådet i forbindelse med udarbejdelsen af Udviklingsplanen for Valbyparken.
Hvordan vil vi arbejde for dette?
Vis alle
Begrænse biltrafikken i parken
Arbejde for at begrænse biltrafikken i Valbyparken, hvor vi inddrager relevante aktører og borgere.
Vi har været i tæt dialog og samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen i forbindelse med udarbejdelsen af Udviklingsplanen for Valbyparken – herunder afholdt møder specifikt med henblik på at finde løsninger på at begrænse biltrafikken samt parkering
Øge sikkerheden
Arbejde for at minimere tilkørsel ad de små veje og øge sikkerheden, samt mindske unødig kørsel.