Bådehavnsgade Syd
Vores bydel er blevet byudviklet massivt gennem de sidste mange år, og nu er turen kommet til Bådehavnsgade, der ligger mellem Fiskerhavnen og Sydhavnstippen.
Startredegørelsen er besluttet af Borgerrepræsentationen i 2024, og lokalplanen besluttes i 2025.
Det er et område med væsentlig naturmæssig og kulturel værdi, hvor vi oplever stor interesse fra borgere og lokalområdet.
Vi har nedsat en arbejdsgruppe, der mødes løbende med grundejere og forvaltninger.
Byudvikling bør afspejle områdets egenart
Målsætningen er at sikre, at byudviklingen på Bådehavnsgade kommer til at afspejle områdets egenart.
Lokaludvalget vil i den forbindelse arbejde for:
- Lavere byggehøjde (max 4 etager)
- Lavere bebyggelsesprocent (max 110 %)
- Gode rammer for både boliger og erhverv (blandet erhverv med traditionelle og kreative håndværks- og kontorerhverv)
- Reducering af trafikken ved at begrænse bebyggelsesprocenten
- Håndtering af trafikale udfordringer, der ikke indeholder en forlængelse af Fragtvej
- Mere grønt i det nye kvarter, mere sammenhængskraft i form af kultur- og idrætsfaciliteter.
Hvordan vil vi arbejde for dette?
Vis alle
Arbejdsgruppe
Vi har nedsat en arbejdsgruppe, der mødes løbende med grundejere og forvaltninger for at præge den kommende lokalplan.
Vision
Vi vil udarbejde en konkret vision for området, som vores bud på hvordan området kan afspejle områdets egenart.