Vinderforslag i arkitektkonkurrence for Stejlepladsen fundet

28.11.2019
By og Havn afslørede 27. november vinderforslaget "Stejlepladsen - Her det gror". Den 3. december er der offentligt borgermøde om forslaget.

I de seneste måneder har tre arkitektteams konkurreret om en bebyggelsesplan for Stejlepladsens godt 5,2 hektar store areal, og en enig dommerkomité har udpeget ’Stejlepladsen – Her det gror’ som vinder af konkurrencen. Det vindende team bestående af Christensen & Co. Arkitekter og Urban Creators, Kragh & Berglund, Urban Power og MOE blev kåret ved en reception hos By & Havn onsdag den 27. november 2019.

Læs mere om processen samt forslaget på By & Havns hjemmeside

Offentligt borgermøde om vinderforslaget

Tirsdag den 3. december inviterer By & Havn og PFA til præsentationsmøde, hvor vinderforslaget vil blive præsenteret af det vindende team. Der bliver mulighed for at stille spørgsmål - både om projektet og den videre proces for udviklingen af Stejlepladsen.

Hvis du vil deltage, skal du tilmelde dig borgermødet.

Tilmelding på mail til stejlepladsen@byoghavn.dk (NB. senest fredag den 29. november)

Tid og sted tirsdag den 3. december kl. 19.30-21.30 på Skolen i Sydhavnen.

Forventet videre proces for udviklingen af Stejlepladsen

  • Den 3. december 2019: Offentligt borgermøde, hvor vinderforslag præsenteres. 
  • Juni 2020: Lokalplanforslag til politisk godkendelse
  • Juli-aug. 2020: Offentlig høring af lokalplanforslag
  • Ultimo 2020: Endelig lokalplan til politisk vedtagelse og byggeriet kan gå i gang efter godkendt byggesag.