Hjælp til dit projekt

Har du brug for råd og vejledning til et lokalt projekt du går og bakser med?

Så kan lokaludvalgets sekretariat måske hjælpe dig. Vi ved ikke alt om alt, men vi ved meget om meget. Og hvis vi ikke selv ved det, er der en pæn sandsynlighed for, at vi i hvert fald ved hvor du skal gå hen for at blive endnu klogere.

Vi kan selvfølgelig særligt hjælpe dig til at blive klogere på de krav og kriterier der er, for lokaludvalgets egne puljemidler og det rådgiver vi med glæde om.

Men hvis dit projekt ikke lige passer ind i vores puljer, kan vi måske hjælpe dig på vej til, hvor du ellers kan søge støtte eller få egentlig projektrådgivning. Københavns Kommune har rigtig mange puljer til forskellige typer af projekter og aktiviteter, bl.a. støtte til frivilligt socialt arbejde, ældreklubber, billed- og scenekunst og meget mere. Tit vil vi også have kendskab til andre puljer eller netværk. Det kan vi (ofte) gøre dig klogere på. I sekretariatet har vi også viden om lokale miljøaktiviteter. 

Så tøv ikke med at skrive eller ringe til os, så peger vi dig i den rigtige retning!

Du kan også orientere dig i nogle af de mange muligheder for at skabe dit eget projekt, søge projektstøtte eller få indflydelse på kommunen på hjemmesiden Skab din egen by.

Andre lokale aktører

Hvis du har brug for hjælp til dit projekt kan du med fordel kontakte: 

Puljer og fonde

Der findes en masse forskellige puljer og fonde, du kan søge for at få realiseret dit projekt. På Københavns Kommunes hjemmeside kan du bl.a. finde en alfabetisk oversigt over fonde, og der findes også andre sider, hvor du kan finde den fond, der passer til dit projekt/arrangement:

Puljer og fonde som kan søges af foreninger, projekter, eventmagere og lignende 

  • Københavns Musikudvalg støtter rytmiske spillesteder med honorarstøtteordningen og musikprojekter med hel eller delvis professionel forankring. Se mere på deres hjemmeside her.
  • Snapslanten: Unge mellem 13-30 år der er bosat i København kan søge penge hos Snapslanten – en pulje, der er målrettet projekter for unge, der ikke overstiger 30.000 kr. Se mere på deres hjemmeside her.
  • Tilskudsmuligheder for folkeoplysende foreninger. Hvis du er en del af en forening, der er godkendt som folkeoplysende forening, har Københavns Kommune forskellige tilskudsmuligheder, se mere på deres hjemmeside her.
  • Overblik over støttemuligheder til projekter og kulturelle aktiviteter, se mere på hjemmesiden her
  • Overblik over andre pulje, se mere mere på hjemmesiden her.

Bred oversigt over puljer og fonde